|
|
|
I den menneskelige organisme findes
omkring 100.000 gener, der sidder i vores cellekernes 23 par kromosomer. Det såkaldte "Genomprojekt" er en kortlægning af generne som indeholder den menneskelige arvemasse. Fire mil- liarder molekylære "bogstavtegn" (DNA) skal her findes og registreres. En gigantisk optælling der forventes afsluttet omkring år 2000, næsten 700 år før antaget. Her begynder den fagre nye verdens ufattelige fremtidsperskpektiv, der vil udslette sine nuværende begrænsninger. At trænge ind til genernes mysterier bli- ver noget af det vigtigste i verden for forskere og læger. De bliver begejstre- de og gribes af perspektiverne, uden at se til siderne, mens forskningen fortsæt- ter med at styre efter det grænseover- skridende. Behandlingsmulighederne kan f.eks. være udskiftning af syge gener i den menneskelige organisme. Eller nye for- mer for medicin, tilpasset genernes genernes funktion i vores krop. Heref- ter vil man begynde at forbedre menne- sket i stedet for kun at helbrede syg- domme. Om hjørnet venter ønsket om racehygiejne og de store, kommercielle interesser. |
Forskerne har i virkeligheden svært
ved at følge med og styre det "udvik- lingsdyr" de selv er med til at fodre. Derfor skal vi ikke blot acceptere alt, hvad der foregår inden for reagensglas- senes, de hvide kitlers og mikroskoper -nes domæner. At overlade menneske- lig frustration og afmagtsfølelse til et re- signationsfikseret håb om overlevelse er en urimelig arvebyrde for fremtidens børn. En berettiget betænkelighed om- kring forskernes og politikernes beslut- ninger bør respekteres. Dér, hvor mag- ten ligger, findes også det altafgørende ansvar for livets jordiske fortsættelse. Problematikken omkring den autori- serede génregistrering og géntestning af mennesker kræver nyetiske, næsten "visionære" beslutninger gennem inter- nationalt samarbejde, hvilket er i fuld gang. Samtidig med den intensitet hvor- med alt og alle gennemregistreres, vok- ser spørgsmålet om det individuelle menneskes friheds- og identitetsret til at sige ja eller nej i fremtidens foræd- lingsproces. Der ofres ikke tid på at informere al- ment forståeligt og adspørge flertallet af befolkningen, før beslutningerne tages hen over hovedet på os alle. Registre- ringen af vores næsten 100.000 gener og den omfattende viden det medfører, |
vil fuldstændig
ændre vores livsopfattel-
se. Videnskab kan gøre ondt, især hvis den er ny og umiddelbart synes vanske- lig for os at tage stilling til. Igen er men- neskets videbegærlighed et godt stykke foran en forstandsmæssig forebyggelse af uberegnelige leveviskonsekvenser - når "Jagten efter evigt liv" går i gang. Génterapiens
manipulationsmulighe-
kronikken fortsætter, klik her...
|