______________________________
Af Dan Civa
______________________________
Den génteknologiske
udvikling er som
en lavastrøm af viden gennem
en åben
dør, der ikke mere kan lukkes.
Menne-
sket fandt nøglen til
denne dør og der-
med indgangen til selve
livet og dets
udvikling på vores planet
Jorden. Og
med menneskets videbegærlighed
vil
denne udvikling fortsætte,
den kan ikke
mere stoppes.
Vi står allerede
i døren til det forjæt-
tede land, hvor måske
engang enhver
menneskelig sygdom kan
helbredes.
Eller hvor afvigelser fra det såkaldt
nor-
male kan korrigeres medicinsk.
Disse
reparationsmuligheder i
menneskelig
anatomi og adfærd, med
perfektions-
ambitioner, er en risikofyldt forædling
af millioner af års evolution.
I begejstringens
lys over den nye,
avancerede avancerede teknik,
lader
vi os så forblænde af
hovmodighedens
egoisme og glemmer vores oprindelige
herkomst. Mennesket tilhører
nemlig i
høj grad stadig primaterne,
også selv
om menneskets hjerne kan lære
tusinde
gange mere end nogen anden dyrehjer-
ne. Vore genealogiske bånd
til dyrene
afspejles tydeligt nok i den menneskeli-
ge adfærd på godt og
ondt i en usikker
verden omkring os. |
Formålet
med génforskningen er bl.a
at udrydde alvorlige og
veldefinerede
sygdomme, herunder en mængde
arve-
sygdomme. Forskningsresultaterne
kan
medføre nye behandlingsformer
til af-
skaffelse af f.eks. kræft
og AIDS. Det
vil selvfølgelig være
en velkommen, me-
dicinsk positivering
vi bør tage imod
med et taknemmeligt, åbent
sind. Sam-
tidig forsvinder pludselig
nogle "etiske
knuder" i det fantastiske, at undere
kan
skabes og styres
af mennesket selv.
Udenom "det guddommeliges
nåde",
der måske alligevel har en
finger med i
det evolutionære spil om livsbetingelser
og artsfornyelser.
Vor tids organtransplantationer
med
hjerte, nyre og lever er blevet
en så at-
traktiv speciallægeproces
og patientin-
dikation, at den akutte mangel
på do-
nororganer proklameres som katastro-
fal. Nyere transplantationsforsøg
med
f.eks. æggestokke, tyndtarme
osv er i
et tendentiøst frembrud.
Problemet i dag
med stor mangel på
donororganer fra mennesker vil,
om 10
-15 år, kunne
afhjælpes med organ-
transplantationer fra
dyr til menneske.
Man vil starte med
at opdrætte grise
og aber (især bavianer)
som hjertedo-
norer. Industrialiserede donorfarme
vil
vokse frem som reservedelslagre
for le-
vende organer af kød og blod,
til men-
neskekroppens videre funktion. Næsten
som løsdele til biler. |
"Det paradoksale dilemma
er - i en tid med
forsømmelse og mishandling
af både børn
og dyr -
at dyredonorerne vil
blive passet bedre
end vore børn"
|
Det paradoksale dilemma
er, i en tid
med forsømmelse og mishandling
af bå-
de børn og dyr,
at dyredonorerne vil
blive passet bedre end vore børn.
Her
må vil stille spørgsmålstegn
ved en pro-
portionsfordrejet logik.
Alt dette drejer sig
om behovsincita-
menter og nutidsverificeringer
over for
rygvendte naturbegreber. Vi befinder
os
på et tidsmentalt udviklingsniveau,
hvor
det uudtalte ønske i virkeligheden
er, at
mennesket en dag får
fuld kontrol over
liv og død. Vi vil
bringes til at følge de
nye tiders utrolige,
videnskabelige mu-
ligheder, hvad enten vi bryder os
om det
eller ej.
Géntransplantation
(eller génterapi) er
det næste, uoverskuelige
skridt mod
nye, génrevolutionerende
horisonter der
vil udfordre vores menneskesyn.
En te-
oretisk formodning kan være,
at génte-
rapien engang bliver et supplement
og
en gradvis afløsning for
de kendte trans-
plantationsmetoder. I
forbindelse med
f.eks. hjertesygdomme, er der jo
i USA
allerede forlængst foretaget
forsøg med
at frasortere kolesterol
i blodet, ved
génudskiftning i leverceller.
fortsættes, klik her...
|