kunstner ALLE ER
vi "dræbere" og mere eller
|
Magtværdighed
Kundskabsmennesket hovmoder sig åbent med sin intelligens, mens skyldfø- lelsen pakkes ind i selvbestaltet magt- værdighed. Med overlegen samvittighed kan vi så fortsætte kødspiseriet, mens tusinder af svin, køer, heste m.fl., og endnu flere kyllinger må lade livet for vo- res umættelighed. I mange andre lande er naturens levende menukort endda langt mere omfattende og gastronomisk speci- aliseret. "Det man ikke ser, har man ikke ondt af," hedder det. Heller ikke den mikrosko piske verden af liv omkring os, under os og alle vegne, som rummer mange milliar- der gange flere arter, end vi er mennes- ker. Insekterne vi træder på, fluerne og myggene vi nyder at slå ihjel og mange andre livsformer, der kryber, går, flyver og svømmer, og som også tilhører Jord- ens liv. Det får mig altid til at tænke på den hel- lige, indiske mand, som splitternøgen og varsomt går gennem storbyens gader, mens han med en viftekost fejer foran hvert et skridt, han tager - for ikke at træ- de på selv det mindste insekt, da det for ham betyder drab. Drabs-vanvid
|
sig.
Hvadenten menneskers morderiske
tilbøjeligheder er forsætlige eller dyrisk instinktive, så undskylder det ikke en fejlprioriteret systematisering af hver- dagsdrabene. Når de fleste af os nu en- gang vedstår vores behov for kødspise- ri, burde vores klogskab have affødt me- re human respekt over for de dyr, vi afli- ver. Og derved få reduceret vort omdøm- me som "det farligste og mest brutale dyr" på Jorden. Endnu har vi kun beske- dent vendt ryggen til romertidens gru- somme massenedslagtninger af både dyr og mennesker. Ingen kan vel ejheller påstå, at det er et "naturligt kredsløb", når mennesker slagter hinanden i krigens mange helve- der, hvor blodet flyder, mens børn, unge og ældre skriger i smertens og voldens magt. Det kloge og dog så aggressive menneske slår ihjel af hævnlyst, magtbe- gær og angst . Vi må ønske og håbe, at klogskabsmennesket snart vil forvalte sin viden bedre, så alt det drabs-vanvid ophører. Hellere i dag end i morgen. Udviklingen kan nemt komme på et glo- balt og universelt vildspor, der kan føre til udslettelse af alt liv på vores fælles og dog så vidunderlige planet Jorden. Det må ikke ske! |
