|
AF DAN CIVA Kunstner Et af naturens største vid- undere er hjertet. En genial muskelpumpe, der slår li- vets egen rytme, og påvir- kes af følelser og sindelag. Hjertesygdomme, som er den hyppigste dødsårsag i Danmark, kan skyldes for store krav til det slidstærke organ, hjertet. Vor stresse- de tids mennesker spiser måske forkert, har kræven- de arbejde, får for lidt søvn og lever med psykiske spændinger osv. Nu er der håb forude. Om nogle år behøver vi ikke, om nødvendigt, stille os op i en lang organ-kø for at få udskiftet hjertet eller andet der ikke tilpasser sig vores krop og hjernefunktions tanker og ønsker. vi vil hur- tigere kunne få transplan- teret et nyt og måske sund- ere hjerte ind i vores bryst fra en gris eller en abe. Så- danne forsøg er for længst |
foretaget
andre steder i
verden, også med lever og nyre fra dyr til menneske. Problemet i dag med stor mangel på donor-organer fra mennesker vil, om 10-15 år, kunne afhjælpes med organtransplantationer fra dyr til menneske. Man vil opdrætte grise og aber (i- sær bavianer) som dono- rer. Industrialiserede do- norfarme vil vokse frem som reservedelslagre for levende organer af kød og blod, til menneskekroppens videre funktion. Næsten som løsdele til biler. Det paradoksale dilemma er, i en tid med forsømmel- se og mishandling af børn og dyr, at dyredono- rerne vil blive passet bedre end vore børn. Her må vi stille spørgsmålstegn ved en proportionsfordrejet lo- gik. Selv om transplantationen af f.eks. dyrehjerter i en menneskekrop kan forlæn- ge et menneskes liv, vil den nye teknologi samtidig skubbe vores egoisme et godt stykke frem. Fordi det |
uudtalte
ønske i virkelighe-
den er, at mennesket en dag får fuld kontrol over liv og død. Vi vil bringes til at følge de nye tiders utro- lige, videnskabelige mulig- heder, hvad enten vi bry- der os om det eller ej. Hvad der ikke kan bruges fra grisene til menneskets biologiske livsforlængelse, vil havne på middagsbor- det, som et parallelt formål til overlevelse. Da vi ikke her i landet (som andre ste- der i verden) spiser aber, vil også et abehjerte funge- re bedst i egen krop. Den- ne vil man derfor engang kunne transplantere med til mennesket. Således vil vores slægtskab med pri- materne igen forenes. Og i en nyteknologisk dimensi- on vil menneskeforstand og dyrisk styrke gå op i en højere enhed. Den fagre nye verdens ufattelige frem tidsperspektiv vil udslette sine begrænsninger. Men, skabelse af liv er stadig en hjertesag. |
|